I det centrale Italien omkring byen Firenze finder vi landets mest kendte vinområde, hvor bl.a. Chianti og Brunello di Montalcino hører hjemme.
Det er således også herfra, at de første italienske vine kom, da de blev introduceret i Danmark,
– hvem husker ikke den næsten legendariske Chianti i bastflasken. Kvaliteten var dengang ikke vinens største styrke, men siden er der da heldigvis sket meget. Som i alle andre store vinområder er man blevet langt mere opmærksom på jorden
– at få det bedste ud af jordens potentiale, så man kan lave langt mere koncentrerede vine end tidligere.
Toscana tæller mere end 30 DOC’ere og en god håndfuld DOCG’ere.
Det er således også herfra, at de første italienske vine kom, da de blev introduceret i Danmark,
– hvem husker ikke den næsten legendariske Chianti i bastflasken. Kvaliteten var dengang ikke vinens største styrke, men siden er der da heldigvis sket meget. Som i alle andre store vinområder er man blevet langt mere opmærksom på jorden
– at få det bedste ud af jordens potentiale, så man kan lave langt mere koncentrerede vine end tidligere.
Toscana tæller mere end 30 DOC’ere og en god håndfuld DOCG’ere.
Ud over de fantastiske rødvine produceres også enkelte udsøgte hvidvine.
Sidst, men ikke mindst, må man ikke glemme den berømte Vin Santo, “Hellig Vin”, en forrygende dessertvin, sædvanligvist lavet på Trebbiano-druer, som er blevet lufttørret fra høsttidspunktet og frem til starten på den ”Hellige Uge”, før de omdannes til vin.
Hoveddruen i Toscana er Sangiovese, som kan give alt fra en rosinagtig, svesket vintervin til en let perlende intetsigende og skarp hverdagsvin. I de fleste tilfælde er vinene dog gode, om end de kan være meget svingende fra producent til producent og fra årgang til årgang.
De senere års stigende temperaturer på jorden har resulteret i et væld af gode årgange med 1997 og 1999 som de to absolutte topårgange.
Sangiovese-druen har sin styrke i alderen, så almindelig Chianti bør nydes mellem sit 5. og 15. år, mens en Brunello skal nydes et eller andet sted mellem 8 og 50 år efter høsten, alt efter kvalitet!
Sidst, men ikke mindst, må man ikke glemme den berømte Vin Santo, “Hellig Vin”, en forrygende dessertvin, sædvanligvist lavet på Trebbiano-druer, som er blevet lufttørret fra høsttidspunktet og frem til starten på den ”Hellige Uge”, før de omdannes til vin.
Hoveddruen i Toscana er Sangiovese, som kan give alt fra en rosinagtig, svesket vintervin til en let perlende intetsigende og skarp hverdagsvin. I de fleste tilfælde er vinene dog gode, om end de kan være meget svingende fra producent til producent og fra årgang til årgang.
De senere års stigende temperaturer på jorden har resulteret i et væld af gode årgange med 1997 og 1999 som de to absolutte topårgange.
Sangiovese-druen har sin styrke i alderen, så almindelig Chianti bør nydes mellem sit 5. og 15. år, mens en Brunello skal nydes et eller andet sted mellem 8 og 50 år efter høsten, alt efter kvalitet!
Efterspørgslen på Toscana-vin er enorm, især i USA, hvor den almindelige amerikaner nærmest betragter et besøg i Firenze som en pilgrimsrejse og derfor ønsker at lære områdets vine at kende. Da pris jo altid er et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, er vinene efterhånden temmelig dyre. Især de store vine som dyrkes på de for området mere utraditionelle druer – de såkaldte »Supertoscanere« – er ekstremt dyre. Hertil hører Tenute di Trinoro samt udvalgte vine fra Marchesi de Frescobaldi.
